Holdkamp
|
Spil 6: TAKTISK HOLDKAMP, first edition: egen focus
Praktisk:
Truppen inddeles i to nogenlunde jævnbyrdige hold
Der spilles et antal singler og et antal doubler som det passer med spillere og baner.
Hver spiller skal prøve begge dele (hvis muligt). Der byttes altså efter hver runde.
Singlerne stilles i styrkeorden efter hvem der spiller double.
Der spilles runder af ca. 10 minutter.
Hver enkelt kamp tæller i holdkampen mellem de to hold. Stillingen gøres op efter hver runde!
Taktisk:
Inden hver kamp trækker hver enkelt spiller fra hvert hold en seddel med en taktisk opgave (se disse nedenfor).
Man tænker sig om, og noterer hvordan jeg skal spille med min regel, på bagsiden af denne. Hvis jeg har denne begrænsning, hvordan skal jeg så få det optimalt ud af den?
Hvis jeg har denne mulighed – hvordan udnytter jeg den så optimalt?
Man tager sedlen ud og lægger den med forsiden op ad ved banen, så modstanderen ser det.
Og så spilles der ellers løs.
Gennemførelse:
Spillet bliver bedst, hvis det spilles over nogle gange, hvor der hver gang akkumuleres flere og flere ideer på sedlerner. Yderligere ændringer kunne så være:
Spil 7: Der coaches tæt på kampene, så spillerne får yderligere inspiration til at tænke under vejs
Spil 8: Andre spillere coacher. Således skal disse også behandle og forholde sig til de ideer der opstår.
Spil 9: Der er minus 3 point hvis man efter kampen ikke kan rette eller tilføje en af oplysningerne på sin seddel.
Spil 10: Spilleren der lige har haft den aktuelle regel skal breefe den der skal have den i næste runde.
Spil 11: Der er 2 regler flere end der skal bruges. Holdet skal tage stilling til hvilke der er mest hensigtsmæssige for dem at slippe af med
|
|
Spil 12: TAKTISK HOLDKAMP, second edition: focus på modstander
Der spilles HELT som i spil 6.
I dette spil er alle sedlerne med de taktiske regler på forsiden blot suppleret spillernes egne ideer til hvordan man skal spille MED den givne taktik.
Efter hver kamp skal man på MODSTANDERS seddel-bagside notere mindst et godt råd til hvordan man spiller MOD denne regel. Dette er jo et råd til den af ens egene holdkammerater der næste gang møder reglen.
Kan man ikke tilføje en taktisk råd må man indkassere 5 minus points og risikerer altså at tabe kampen OG stille sin holdkammerat dårligere.
Også dette spil er bedst hvis det spilles over nogle gange. Igen kan der krydres med en lille ændring fra gang til gang. Princippet er igen helt det samme som i spil 6:
Spil 13: Der coaches tæt på kampene, så spillerne får yderligere inspiration til at tænke undervejs.
Spil 14: Andre spillere coacher. Således skal disse også behandle og forholde sig til de råd der opstår.
Spil 15: Spilleren der lige har spillet mod den aktuelle regel skal breefe den der skal spille mod den i næste runde.
Spil 16: De taktiske råd skrives op på en fælles planche, som hele holdet kan studere. Man kan så stille spørgsmål til den der har noteret det.
Spil 17:Man skal efter kampen ikke bare tilføje et råd, men også kommentere på eller uddybe et af de der stod der. Virker det ??
|
|
Spil 18: Enkeltvis afslutning på holdkamp
3 spillere er sammen.
De har rollerne Observatør, spiller med regel, spiller der skal gætte.
De to spillere spiller en kamp af 10 minutter. Observatøren sidder bag banen.
Inden kampen får spilleren med regel en af de kendte sedler fra holdkampene. Observatøren ser den også.
De to spillere spiller – den ene med regel, den anden uden.
Spilleren der skal gætte har i alt 3 gæt til at gætte hvilken af de kendte regler den anden har. Der er 10 englehop for at gætte forkert.
Gættes der inden de første 5 minutter er gået får spilleren 10 point OG ret til at se de taktiske råd til at spille mod reglen.
Gættes der efter de første 5 minutter er gået får spilleren kun 5 points OG ret til at se de taktiske råd til at spille mod reglen.
I de sidste fem minutter råber observatøren højt hver gang spilleren benytter regler.
Under hele kampen skal observatøren notere sig når spilleren gør brug af de slag, som hans regler inkluderer – for hver gang får han et ekstra point, som lægges til når kampen er slut.
Der spilles for at vinde, og efter de 10 minutter skal den samlede taber tage det dobbelte af vinderens point i fysiske øvelser
|