HOLDT CLEAR

Det holdte clearslag bruges som en finte, hvor modstanderen skal tro at der kommer et drop – der dog viser sig at være en clear.
Slaget vil ofte give et overtag i duellen, da modstanderen er på vej frem mod nettet til det forventede drop og således bliver presset på baglinien.

Øvelse 1.
Slaget øves med ét skridts baglæns benarbejde på lange oplæg (Høje server)

Øvelse 2.
Spilleren slår skiftevis drop og holdte clear på lange oplæg.
Her kan der forcuseres på at de to svingsløjfer skal ligene hinanden så meget som muligt.

Øvelse 3.
Som 2, men på ”flydende oplæg”. Oplæggeren spiller altså den samme bold tilbage til baglinien igen og igen.

Øvelse 4.
Igen spiller oplæggeren hele tiden tilbage til baglinien.
Spilleren må dog nu selv vælge om han clearer eller dropper.

Lykkes det ham at snyde oplæggeren så denne ikke når ned og henter et clear udløser det en bonus på ex en guldkaramel!

Øvelse 5.
3 og 3 sammen.
Igen lægges der op til baglinien.
3 manden står ved siden af banen. Hvis han intet siger skal spilleren droppe. Kun på hans signal skal spilleren cleare.
3. manden trækker signalet så længe som muligt, så slaget automatisk bliver et holdt clear, da spilleren hver gang må forberede sig på et drop.

Øvelse 6.
Spilleren må spille oplæggeren på hele nettet (lige og kryds drop) samt lave holdte clear.
Oplæggeren spiller hele tiden langt tilbage. På et clear skulle han gerne blive presset på baglinien. Han returnerer derfor til nettet og spilleren følger frem og tapper bolden i gulvet.

Øvelse 7.
Som øvelse 6
Oplæggeren må dog både slå til nettet og til baglinien efter det holdte clear.
Det er spillerens opgave at slå et offensivt slag på returneringen (tap, smash eller stik).

Øvelse 8.
Spillet er frit.
Vindes der enten på holdt clear eller et af spillerens næste 2 slag giver dette 3 points.