Holdt lob lige/kryds
Slaget er en offensiv finte, der skal få modstanderen til at tro at bolden
spilles kort over som et netdrop – hvor der i stedet løftes langt til baglinien.Slaget er sjældent en direkte vinder, men bruges til at fange modstanderen og opnå en endnu bedre angrebsmulighed. Slaget bruges optimalt når modstanderen er midt på banen og i løb fremefter. Ofte viser krydslobbet sig at være teknisk lettere at indlære end det lige lob. Øvelse 1 Oplæggeren kaster bolde til et hjørne ved nettet. Spilleren laver der holdte krydslob, idet han går et skridt frem på højre ben. Husk at sætte benet i så det passer til det netdrop der vises! Altså FØR lobbet slås. Øvelse 2 Som øvelse 1 Spilleren forsøger nu at lave det lige lob. Øvelse 3 Spilleren laver nu skiftevis lige og krydslob – stadig på kastede bolde fra oplæggeren. Øvelse 4 Spilleren står nu fast i et hjørne ved nettet og må spille oplæggeren rundt på hele banen. Oplæggeren skal hele tiden spille tilbage til spillerens hjørne. Spilleren får således ofte situationer hvor oplæggeren er under pres og han kan ofte slå det holdte lob. Øvelse 5 Singlespil hvor oplæggeren skal samle kort lige op på smash og cut. Spilleren kan således trække hurtigt frem og opnå en situation hvor han er oven på mens oplæggeren er midt på banen. Øvelse 6 Oplæggeren kaster igen til et kort hjørne. Hvis oplæggeren står stille efter kastet skal spilleren lave netdrop. Går han lidt frem skal spilleren lave holdt lob. Øvelse 7 Samme princip som øvelse 6, men server oplæggeren til spilleren, der smasher og oplæggeren samler kort op. Rykker oplæggeren frem efter opsamlingen lobber spilleren, der er søgt hurtigt til nettet. Bliver oplæggeren hængende efter opsamlingen slår spilleren et netdrop. Øvelse 8 Frit spil. Der gives 2 point for at vinde på holdt lob eller netdrop. 3 point hvis modstanderen fintes så meget at han slet ikke kommer ud til det rigtige hjørne. |