Kryds forhåndscut
Med krydscuttet ønsker man at finte et hårdt slag lige ned ad linien. For at kunne slå slaget kræves det at spilleren er ”oven på” – har god tid og er i balance. Øvelse 1. Der lægges op så bolden kommer højt ca. en meter fra baglinien. Spilleren løbet et par skridt baglæns og slår cuttet. Stor focus på at holde krop og bevægelse så ”lige” som muligt. Man skal vise et slag ned ad linien. Øvelse 2. Som øvelse 1, men spilleren veksler mellem clear ned ad linien og krydscut. Her ved udbygges evnen til at lade de to slag ligne hinanden. Øvelse 3. Oplæggeren spillere skiftevis bolde lige ved nettet, og højt tilbage ca. en meter fra baglinien. Spilleren slå skiftevis netdrop og cut fra baglinien. Øvelse 4. Som øvelse 3. Oplæggeren må dog nu variere og med vilje spille enkelte bolde helt tilbage til baglinien. Er spilleren ikke ”oven på” ved baglinien returnerer han med clear i stedet for cut. Øvelse 5. Der spilles single på halvbane i spillerens forhåndsside. Spilleren må dog også slå krydscut. Dette skal oplæggeren returnere kort lige over. Spilleren skal gerne nå frem og tappe eller spinne. Øvelse 6. Et hjørne mod tre. Oplæggeren skal hele tiden spille tilbage til spillerens lange dybe forhåndshjørne. Spilleren kan vinde med clear, smash eller krydscut. Øvelse 7. Et hjørne mod 2. Som øvelse 6, men oplæggeren må spille både i spillerens lange og korte forhåndshjørne. Spilleren skal huske at vurdere om han er ovenpå og bag bolden når han slår sien cut ved baglinien. Øvelse 8. Spillet er frit – eneste lille regel er at spillerens bane kun går til forreste baglinie. Vindes på cut eller det efterfølgende slag giver det 3 points. |