|
LOB I BAGHÅND af Morten Munch Beskrivelse: Et lob slås fra BH hjørnet og mod baglinien. Bruges ofte i netdueller, hvor bolden ikke kan lægges tilbage som et tilfredsstillende netdrop. Et lob er derfor ofte et slag som benyttes til at komme ud af en presset situation og vinde tid til at komme tilbage i position, dette kaldes en forsvarslob. Et fladere lob, der presser modstanderen ned til baglinien kaldes et angrebslob Greb: Baghåndsgreb Tilbagesving: Fra klarstilling føres albuen ind foran navlen, ketcherhovedet peger opad. Ketcheren cirkles nu bagud rundt og under- og overarm indadroteres, indtil ketcheren er lodret og peger ned mod baglinien. Fremsving: Albuen føres nu frem i banen, når ketcherhovedet passerer det bagerste knæ, starter en kraftig udadrotation i over- og underarm. Træfpunkt: Træfpunktet ligger skråt foran ketcherbenets knæ mellem knæ og skulder alt efter situationen. Gennemsving: Efter træfpunktet fortsættes udadrotation af under- og overarm mens albueleddet rettes ud og armen føres opad således, at den peger mod det hjørne, hvor bolden gerne skulle lande. Fejlfinding:
|